Denne reportage er fra foråret 2015:
Et par km syd for Nykøbing S ligger Annebergparken, der er et tidligere psykiatrisk hospital, der i år kan fejre sit 100 års jubilæum.
Jeg har været der et par gange før, og hver gang har jeg tænkt på alle de menneskeskæbner, der må være knyttet til dette sted – denne by udenfor byen – og gennem tider, hvor både samfundet og psykiatrien havde en noget anden tilgang til mennesker med psykisk sygdom.
Bag bygningerne trukket lidt tilbage i skoven ligger et lille kapel, og ved siden af det, bag et lille stengærde med bregner, ligger en lille kirkegård. Her hviler nogle af de skæbner, der gennem årene har endt deres liv her. Der er ikke gjort meget stads ud af gravene – de fleste er blot markeret med en cementflise med navn, by og årstal – men nogen har sat anemoner ved gravene (eller måske har de selv fundet vej), og det er et af de smukkeste og mest vemodige syn, jeg har set.
Gravene, fortsætter om bag den lille gravhøj, men her er der stort set ingen anemoner, bare de nøgne gravsten i den sidste forårsaftensol.
Kirkegården bliver også kaldt “De hjerneløses kirkegård”, da man fjernede de afdødes hjerner inden de blev begravet. Det foregik i et baglokale i det lille kapel uden at familie og pårørende i øvrigt fik noget at vide. Hjernerne skulle bruges i forskningen.
I et af skabene i kapellet lå der et kranie på en af hylderne og var med til at undestrege stemningen.
Den trækasse, man kan ane i vitrineskabet i baggrunden, blev i øvrigt brugt til at transportere de udtagene hjerne til Riskov, hvor de stadig opbevares i dag.
Jeg har forsøgt at fange noget af stemningen med mit kamera. Det er svært helt at indfange, men jeg håber, at I alligevel kan fornemme lidt af stedets helt fortryllende og meget vemodige stemning.
Klik på et billede for at få det vist i større størrelse og den rigtige beskæring.